Stonefulness er kompositioner af natursten balanceret på usandsynlig vis. De har en umiddelbar, næsten kropslig, effekt på beskueren og vækker en fornemmelse af vantro betagelse. Trods deres vægtløse kvalitet væltes de omkuld ved den mindste brise.
Som voksen oplever man at alting allerede er set. Det er bare den samme frokost, bare den samme himmel, bare den samme partner. Når noget er bare det samme, holder man op med at lægge mærke til det. På samme måde er Stonefulness bare sten, men stenenes usandsynlige balance slår sprækker i vores automatiserede blikke - og tænder den gnist af opmærksom forundring det kræver at se den almindelige magi - den magi der er altid allerede er overalt omkring os. Og verden vågner og ses påny. At tænde denne gnist er Stonefulness missionen.
Et Stonefulness artprint er en påmindelse om at verden altid allerede er magisk, hvis du ser godt nok efter.
Billederne kan købes som artprint med mulighed for indramning eller montering som Diamount.
Stonefulness samarbejder med Grafik & Foto om at lave højkvalitetsprint og indramning. Kontakt Stonefulness om dine ønsker, så finder vi den bedste løsning for dig.